Kompetencebegrebet og andre stileøvelser : Fortællinger om uddannelsesudviklingen på de danske universiteter efter universitetsloven 2003 - TEL - Thèses en ligne Accéder directement au contenu
Thèse Année : 2011

Kompetencebegrebet og andre stileøvelser : Fortællinger om uddannelsesudviklingen på de danske universiteter efter universitetsloven 2003

Contested discorses on competences and the role and fuction of Higer Education in Denmark after the Bologna process

Résumé

Afhandlingen undersøger kompetencebegrebets betydning for uddannelsesudviklingen på de danske universiteter i lyset af de senere års universitets-reformer. Med udgangspunkt i et omfattende empirisk materiale viser afhandlingen, hvordan der med de nye kompetencebaserede studieordninger som projektionsskive sker en redefinition af forståelsen af universitetsuddannelsernes formål og værdi. Afhandlingens analyser er funderet i en konstruktivistisk-policyanalytisk tilgang, som belyser det politiske krav om kompetencebaserede studieordninger som en kampplads for en række konkurrerende forestillinger om, hvilken værdi og funktion en moderne universitetsuddannelse skal udfylde for den enkelte og samfundet? Som en overordnet konklusion viser afhandlingen på den baggrund, hvordan de indeværende universitets-reformer kan forstås som en transformation fra en epistemologisk-demokratisk til en målmarkeds-orienteret forståelse, som betyder, at uddannelses-udviklingen i stigende grad defineres ud fra entydige og målfastsatte aktiviteter, der har til hensigt at føre kandidaterne direkte i job. Empirisk forfølger afhandlingen to hovedspor. Det første spor viser, hvordan de seneste danske universitetsreformer og den fortolkning, som kompetencebegrebet har fået heri, kan ses i relation til simultane internationale processer i den fælleseuropæiske Bologna-proces. Gennem analyser af centrale internationale policytekster fra slutningen af det forrige årtusinde og frem demonstreres, hvordan forestillingen om universiteternes formål og værdi ændrer sig fra internationalt at handle om både markedsmæssige og demokratiske mål til i den danske fortolkning primært at handle om arbejds-markedet. Og fra internationalt at handle om diversitet, fleksibilitet og livslang læring til i den nationale fortolkning at handle om ensartet kvalitet og professionsorientering. Det andet spor følger den lokale fortolkning og forhandling af det politiske krav om kompetence-baserede studieordninger på de danske universiteter og uddannelser. Med de humanistiske uddannelser som analysemateriale trækker afhandlingen på eksempler fra en del af universitets- verdenen, som traditionelt ikke har været orienteret mod bestemte anvendelsesfunktioner på arbejds-markedet, og hvor de arbejdsmarkedsorienterede kompetencekrav derfor har været en særlig udfordring. Afhandlingens analyser bidrager her med en særlig opmærksomhed på, hvordan neologismer som 'kompetenceprofil' og 'kompetencemål', der indtil for få år siden var utænkelige på universiteterne, er blevet normaliseret og indarbejdet i de nye studie-ordninger, og hvordan bestemte formål og værdier i den forbindelse konstrueres som legitime og relevante. Men de viser samtidig, dels hvordan der lokalt udspiller sig en definitionskamp om universitetsuddannelsernes formål og værdi. Dels, hvordan der som led heri foretages en lokal genfortolkning af det politiske kompetencebegreb, hvor kompetencebegrebet tillige bringes til at omfatte epistemologisk-demokratiske elementer som fx 'viden og indsigt' og 'et langsigtet samfunds-bærende perspektiv'. I diskussion med en mere bredt anvendt govern-mentalityteoretisk tilgang - der ser de aktuelle universitetsreformer som en entydig udfoldelse af en såkaldt 'neoliberal' diskurs - tematiserer afhandlingens endvidere en række væsentlige nuanceforskelle mellem de formål og værdier, der hhv. internationalt i regi af den fælleseuropæiske Bologna-proces, nationalt i de danske ramme-dokumenter og lokalt i de nye studieordninger italesættes som vigtige og relevante for en moderne universitetsuddannelse. Fx omkring det forhold, at 'demokratisk kompetence' i de nationale rammedokumenter eksplicit ekskluderes som et element, det er relevant at beskæftige sig med på universitetsniveau, hvorimod dette fastholdes som et centralt mål i de internationale Bolognadokumenter. Som en overordnet konklusion peger afhandlingen således på, hvordan der bag de politiske krav om professionsorientering tegner sig et langt mere divergent billede. Selvom kompetencebegrebet indebærer en markant ændring i den overordnede politiske ramme, inden for hvilken de faglige og pædagogiske forløb italesættes og legitimeres, er de danske universitetsuddannelser ikke ved at udvikle sig til professionsuddannelser, som er tilrettelagt i et 1:1-forhold med henblik på bestemte jobfunktioner. Men i takt med, at de tidligere epistemologisk-demokratiske elementer som fx 'viden og indsigt' og 'et langsigtet samfundsbærende perspektiv' oversættes til anvendelsesorienterede kompetencemål, bliver uddannelserne selv medpro-ducenter af den mål-markedsdiskurs, de opponerer imod. Med kompetencebegrebet følger nemlig en ny performanceorienteret vidensopfattelse, der betyder, at uddannelsernes værdi - helt ned på niveau med de enkelte kurser - udelukkende positiveres ud fra bestemte anvendelsesfunktioner. I de nye studieordninger ses dette i form af en ny type curriculumstyring, hvor centrale værdier fra de tidligere studieordninger som fx 'selvstændig faglig fordybelse' og 'kritisk konfrontation af viden' forsvinder til fordel for et mere entydigt fokus på direkte arbejdsmarkedsorienterede elementer. I diskussionen med den governmentalityteoretiske tilgang udstiller afhandlingen hermed et paradoks. Et paradoks, der viser sig ved, at de lokale forsvar for 'traditionen' på den ene side har fået en række epistemologisk-demokratiske elementer til at træde tydeligere frem i de nye studieordninger. Men disse elementer mister på den anden side deres tidligere legitimitet som mål i deres egen ret. For når de med de indeværende reformer oversættes til output-orienterede 'kompetencemål', sker der samtidig en udelukkelse af samtlige elementer, der ikke kan italesættes i form af bestemte anvendelses-funktioner. Som sådan lægger afhandlingen derfor samlet set op til en diskussion af de kompetence-relaterede universitetsreformer som en generel indsnævring af de politiske acceptregler for, hvordan formålet og værdien af en universitetsuddannelse lader sig artikulere, som tillige sætter sig igennem lokalt.
The thesis explores the curricular implications of the concept of 'competence' that was introduced into the Danish Framework of Qualifications for Higher Education 2003 as part of the national implementation of the European Bologna Process. The thesis takes a constructivist approach to policy analysis that addresses the concept of competence as a site of negotiation over the role and function of higher education. In accord with frequently used governmentality approaches, I show how the concept of 'competence' is linked to a major discursive shift away from an epistemological-democratic discourse in which the objective of higher education was linked to the maintenance of a broad and advanced knowledge base and to the preparation of students for life as democratic citizens. Instead, the new market-oriented discourse reduced the role of higher education to a question of preparing the students for the labour market. However, I also problematise the underlying assumptions of the governmentality approaches for their tendency to presume that a neoliberal rationality is in the process of unfolding, and their concentration on the discourses, technologies and practices that demonstrate this. In contrast, I pay attention to the range of different rationalities and concerns, which are struggled over in a widely contested process of translating the Bologna Framework of Qualification for the Higher Education Area into a Danish context. I study this contested process in two sites: national policy documents and three local study programmes in two universities. First, I make a comparison between the documents setting out the Bologna processand the Danish Framework of Qualifications - which preceded the Bologna process' own Framework of Qualifications. The Bologna documents emphasise social and democratic development, and only one of their four objectives concerned preparation for the labour market. In contrast, I show how the Danish Framework of Qualifications made a dramatic discursive shift to focus only on the market-oriented discourse. Whereas the Bologna documents convey a post-Fordist vision of preparing students for a flexible labour, the Danish Framework of Qualificatons deploys the concept of 'competence' to project a rigid standardisation of the professional skills required for specific elements of the labour market. In the Danish version, the state is still an important actor and its idea of the labour market is far from the Bologna process' emphasis on diversification, flexibility and life long learning - this is far from a simpleunfolding of a neoliberal rationality. Second, the writing of the study programmes at the two universities raises further issues, which refine the governmentality approaches. The national requirement to rewrite the study programmes around 'competence goals' looks, on the face of it, like an unfolding of a neoliberal rationality. However, I explore the range of other rationalities and concerns that are also at play in the process of rewriting the study programmes. What this shows, is that the academics thought that they could comply with the overall requirements to produce 'competence goals', and in doing so, could in fact contest them, or at least retain important aspects of their traditional pedagogy. At the University of Copenhagen, their concern was to sustain the Humboldtian tradition of students' freedom to pursue deep learning as a long term good for sustaining society. At Roskilde University, the concern was to sustain participatory and formative learning. In both cases, the academics felt they had succeeded. What my study shows is, however, that the framework of the study programmes was so tight and the 'competence goals' defined the learning outcomes so stringently that there was no place in the study programmes for free and formative learning. As a consequence, I conclude that by trying to translate the 'real values' of the Danish university tradition into performance oriented 'competence goals', the academics became co-producers of a new kind of steering in which knowledge has become truly performative, and in which all values that could not be translated into 'competences' applicable to employment were excluded. The effect was to narrow the role and function of the university, because little room was left in the study programmes for anything not related to preparation for the labour market.
Fichier principal
Vignette du fichier
LLS_PHD_AFHANDLING.pdf (2.16 Mo) Télécharger le fichier
Loading...

Dates et versions

tel-00644854 , version 1 (25-11-2011)

Identifiants

  • HAL Id : tel-00644854 , version 1

Citer

Laura Louise Sarauw. Kompetencebegrebet og andre stileøvelser : Fortællinger om uddannelsesudviklingen på de danske universiteter efter universitetsloven 2003. Education. University of Copenhagen, 2011. Danish. ⟨NNT : ⟩. ⟨tel-00644854⟩

Collections

TICE
559 Consultations
587 Téléchargements

Partager

Gmail Facebook X LinkedIn More